Fuld returret Bytteservice
Mathiasen Smykker butikken
   

Mathiasen Smykker


Storegade 8
6780 Skærbæk

Tlf: 74 75 12 22

Åbningstider i butikken:

Mandag - Fredag
9.30-17.30
Lørdag
9.30-13.00

Om os

Om Mathiasen Smykker

Vi er medlem af Danmarks guldsmedeforening hvilket borger for troværdighed og sikkerhed. Desuden er vi medlem af deres landsdækkende bytteservice, hvilket betyder at gaver købt hos os i butikken eller i web-shoppen kan byttes i over 300 ure & guldsmedebutikker spredt over hele Danmark. Se butikker under FIND BUTIK I DANMARK

Om teamet

Vi uddanner os løbende og deltager altid på de spændende ure & smykkemesser for hele tiden at have fingeren på pulsen. Stillister er vi ikke men vi kender alt til farver-typer - så under mottoet KEND DIN KUNDE holder vi os alle ajour med det nyeste fra ind & udland. Vi holder udsalg / tilbud minimum 2 x om året for at vi hele tiden kan få tømt butikken for langsomt omsættelige varer og få fyldt op med nyheder. Dansk Design er en stor del af vores sortiment. Vores hovedmærker indenfor ure er: Bering-Seiko-Festina-Casio-Inex.

Vores hovedmærker inden for smykker

Aagaard, Story, Von Lotzbeck,Wesselton, Lund of Copenhagen, Connection, Blicher, Fuglsang, Toftegaard.

 
Dåbs- & gaveartikler

Desuden fører vi et stort sortiment i smykker fra Støvring og dåbs- & gaveartikler fra Nordahl Andersen. Vi fornyer os hele tiden og sortimentet og mærkerne skifter alt efter hvor vi finder de mest innovative leverandører.

 
Energetix

Her er magneter det alt dominerende. Smykker med magneter der ilter blodet og dermed hjælper kroppen af med dens affaldsstoffer og kan derfor lindre eller helt fjerne ”sygdomme”. Alt fra nakkeproblemer over hovedpine til smerter i fødder. Vi tester smykkemagneterne selv så vi er sikre på de er virkningssikre.

 
Briller og kontaktlinser

Vi driver foruden ure & smykkebutikken også en afdeling for briller og kontaktlinser. Se vores hjemmeside for briller og kontaktlinser her

Vores medarbejdere

Dorthe V. Detlef

Er udlært indenfor faget. Efter først at have prøvet kræfter i 2 andre guldsmedbutikker kom Dorthe hertil i 1990. Dorthe er meget allround og følger moden på tæt hold. Dorthe er med ved alt køb af nyheder både smykker-ure & briller. Hun ved hvad der passer sammen og hvad der falder i kundernes smag. Vil du have en god vejledning og hjælp til dine køb, så er det hendes erfaring og ekspertise du skal have.

Anette Bierbaum

Anette er udlært hos os og efter et kort visit i sportsbranchen vendte hun til smykkebranchen som hun ikke kunne undvære. Hun elsker smykker og er ikke låst fast i nogen bestemt stil. Hun holder vores gennemsnitsalder nede så når de yngre smykkepiger skal vejledes så er det ofte hende der træder til.

 
Jan Mathiasen

Er udlært brille & kontaktlinseoptiker i 1979 fra Frederiksberg optikerskole. Har været i butikken i 30 år, hvoraf de seneste 20 år mest er gået med det optiske. Hjælper lidt til i smykke & ur afdelingen dog mest det praktiske såsom batteriskift og småreparationer af urene.

 

 Pia Mathiasen

Oprindelig udlært frisør, men har siden 1985 kun beskæftiget sig med køb og salg af smykker i vores butik. Deltager altid på de danske smykkemesser på udkig efter nye spændende smykker. Pia varetager desuden alt gravering på vores nye computerstyrede graveringsmaskine, hvor vi graverer alt fra downloadede logoer til firmagaver – dåbsgaver til gaver hvor der ønskes indgraveret en personlig hilsen.


Top